G-2W246MFN4V

Det at blive student er ikke bare lige sådan.... Der følger også en masse regler og forpligtelser til den ære at bære Studenterhuen.... De kaldes også de 29 bud... :)

 

Studenterhue - Klassiske regler & held

1. Tag ikke huen på, før sidste eksamen er bestået, da det bringer uheld. Nogle mener endda, at du ikke engang må prøve en anden studenterhue på. Den første skal være din egen.

2. Dine bedste venner skal bide i huens skygge, så gebisset kan ses, da det bringer held.

3. Lad dine venner og studiekammerater skrive hilsner i studenterhuens puld for held.

4. Alle dine klassekammerater skal skrive deres navn i studenterhuens puld for held.

5. Skriv din sidste karakter i midten af studenterhuens puld. Nogle har et guldlogo i huen, hvor karakteren skal skrives i.

6. Dumpede du en af dine eksaminer, skal du have stormremmen under hagen.

7. Får du karakteren 12 til din sidste eksamen, skal du løbe efter studentervognen hen til det første stop på ruten.

 

Studenterhue Fest- & drukregler


8.
Har du det største hattemål, skal du give øl til hele din klasse.

9. Har du det mindste hattemål, skal du give øl til hele din klasse.

10. Har du det højeste karaktergennemsnit, skal du give øl til hele din klasse.

11. Har du det laveste karaktergennemsnit, skal du give øl til hele din klasse.

12. Drikker du en hel kasse øl indenfor 24 timer, må du binde en ølkapsel fast i huen som kvast. Du skal også klippe en firkant i huens svedbånd.

13. Ser du solopgangen efter at have drukket en hel kasse øl, skal du klippe et lille hus i svedbåndet. Du klipper en firkant med en trekant ovenpå. Nogle klipper blot en lille firkant.

14. Har du øl-blære og kommer til at tisse en tår i bukserne, skal du drikke af huen. Husk, at farvede drinks kan farve din hue.

15. Må du kalde på Uuuuulrik (altså kaster du op), skal du have et hak i studenterhuens skygge.

16. Ryger du til udpumpning på grund af for mange øl, skal hele din skygge på huen klippes af.

17. Scorer du en af sygeplejerskerne, efter du er røget til udpumpning eller pga. anden skade, så ryger stormremmen helt af.

18. Hopper du i vandet kun med studenterhuen på, skal du tegne en bølge i huens svedbånd.

19. Varer festen til solopgang, skal svedbåndet have et hak. Det gælder for hver fest, hvor solen når at stå op. Nogle klipper i stedet en trekant.

20. Har du været vågen i mere end 24 timer, skal du vende din hue omvendt, så skyggen sidder i nakken.

 

Studenterhue - Sex- & kærlighedsregler


21.
Har du kysset med en for allerførste gang, skal der klippes en firkant i huens svedbånd.

22. Har du en kæreste eller flirt, skal vedkommende skrive sit navn ved siden af din karakter i midten af huens puld.

23. Får du frække aftaler til festerne, skal de skrives på indersiden af svedbåndet.

24. Scorer du en lærer, skal du fjerne hele det hvide yderbetræk på din studenterhue.

25. Får du mere end fem numre på én aften, skal du vende huens hvide yderbetræk, så dit kors sidder i nakken.

26. Har du sex med studenterhuen på, skal du klippe et lyn i svedbåndet.

27. Har du sex med din kæreste med studenterhuen på, skal du klippe et hjerte i svedbåndet.

28. Har du en hemmelig beundrer, skal vedkommende skrive en lille hilsen på huens læderkant.

29. Slår din kæreste op, skal knapperne fjernes fra huens sider.

Læs evt. mere om uddannelser og Studenterhuer på Billigstudenterhue.dk (bemærk siden er under udarbejdelse)

Betalingsmetoder
paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo paymentlogo